Arbejdsmiljø

Et solidt arbejdsmiljø er fundamentet for trivsel og fastholdelse – særligt for nye og ufaglærte. Når rammerne er tydelige, og sikkerhed, samarbejde og respekt prioriteres, bliver det lettere at lære og blive i jobbet. Medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen skal gennemføre en lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse på ca. 22 timer. Den tilbydes ofte som et fleksibelt forløb med både fysisk og online undervisning og giver et fælles sprog for forebyggelse, dialog og handling. Uddannelsen dækker bl.a. samarbejdsprincipper, kommunikation, kortlægning af risici, brug af værktøjer som APV og handlingsplaner – og hvordan man følger op i praksis. Sårbare medarbejdere kan have brug for ekstra og let tilgængelig støtte, fx mentor, sprogstøtte, ergonomisk vejledning eller psykologhjælp. Det skal være nemt at finde hjælpen, og den skal kunne tilpasses forskellige behov.

Forstå rammerne

Spørg ind til, hvem der er arbejdsmiljørepræsentant og nærmeste leder, og hvordan I arbejder med APV, introduktion og sidemandsoplæring. Tydelige regler og forventninger gør hverdagen tryg – og sikker.

Gode første skridt

– Bed om en klar introduktions- og sikkerhedsplan for dine opgaver.
– Aftal, hvordan I melder risici og nærved-ulykker.
– Kend dine hjælpeordninger: ergonomi, psykosocial støtte og mentor.

Pauser

Pauser er en del af et professionelt arbejdsmiljø – ikke et tegn på lavere engagement. Korte mentale og fysiske afbræk reducerer stress, forbedrer koncentration og mindsker fejl. Pauser skal tilpasses både opgaven og kroppen: I fysisk krævende job har man brug for hyppigere og længere pauser til restitution og væske, mens stillesiddende arbejde kræver bevægelse for at undgå spændinger og træthed. En tydelig pausekultur, hvor ledere går forrest og pauser planlægges i rytmen for opgaver og bemanding, gør det muligt at holde tempo uden at brænde ud.

På sider som ufaglaert.dk kan du finde enkel viden om, hvordan små ændringer i rutiner giver mere energi i løbet af dagen og færre fejl sidst på vagten.

Praktiske pausegreb

– Mikro-pauser: 2–3 minutter hver 30–60.
– Aktiv restitution: stræk, gåtur, trappe eller let mobilitet.
– Skærmjob: 20-20-20-reglen (se 20 sek. på 20 fod/6 m hvert 20. min.).
– Fysisk arbejde: planlagte væskepauser og rotationsordninger.
– Korte tjek-ind i teamet for at afstemme tempo og prioriteter.

Progression

Progression betyder, at opgaver, ansvar og kompetencer vokser i takt med din erfaring. For ufaglærte kan retningen virke uklar, hvis ingen hjælper med at sætte mål og vise næste skridt. Uden vejledning bliver forløb let opsplittede og tilfældige. En enkel ramme med forventningsafstemning, løbende feedback og små, målbare læringsmål skaber sammenhæng. Mentorordninger og tydelig studievejledning gør det lettere at se “den røde tråd” mellem dagens opgaver og fremtidens muligheder. Trivsel – mentalt, socialt, fagligt og fysisk – er fundamentet: Uden overskud er det svært at lære nyt og tage ansvar.

Fra opgave til ansvar

Start med rutineopgaver, få sikkerhed i dem, og udvid gradvist: mere selvstændighed, sværere opgaver og evt. ansvar for oplæring af nye.

Værktøjer til retning

– Aftal 1–2 konkrete læringsmål pr. måned.
– Få en mentor til sparring på teknik, sprog og samarbejde.
– Brug logbog/portefølje til at dokumentere opgaver og læring.
– Deltag i korte kurser (fx AMU), når det passer ind i arbejdet.

Sammenhæng mellem arbejdsmiljø, pauser og progression

Arbejdmiljø, pauser og progression hænger tæt sammen: Sunde rammer og gode vaner giver energi til at lære, og tydelig udvikling øger motivationen for at passe på sig selv og hinanden. Når trivsel er lav, stiger risikoen for fravær, fejl og frafald – især i starten og for medarbejdere med særlige behov. Derfor skal ledelse og arbejdsmiljøorganisation arbejde strategisk med alle tre områder på én gang.

Ledelsens rolle

– Skab klare rammer: sikkerhedsstandarder, introduktion og sidemandsoplæring.
– Formalisér pausekultur: lokale retningslinjer, bemanding og fysiske rammer.
– Byg progression ind i hverdagen: mini-mål, feedback og mentorordninger.

Mål og målinger

– Følg op på APV og trivselsmålinger – og gennemfør handlinger.
– Mål fastholdelse, fejl og fravær før/efter tiltag.
– Del resultater i teamet og justér løbende.
Når initiativerne hænger sammen, opstår bæredygtige forløb, hvor både mennesker og opgaver udvikler sig i samme retning.

Jobtyper for ufaglærte

Ufaglærte arbejder i mange forskellige brancher, ofte i funktioner hvor hænderne er i centrum: industri og produktion, lager og logistik, rengøring, transport og chaufførarbejde, bygge- og anlægsopgaver samt pleje- og omsorgsopgaver. Fælles for mange af disse job er, at de er praktiske, tydelige i opgaven og giver mærkbare resultater i hverdagen. Der er samtidig fortsat stort behov for arbejdskraft i service, produktion og den social- og sundhedsfaglige sektor, hvor erfaring og pålidelighed vægter højt.

Arbejdsmarkedet for ufaglærte er kendetegnet ved fleksibilitet og mobilitet. Mange skifter funktioner og brancher i løbet af arbedslivet, og læring sker ofte “på jobbet”. Skiftende arbejdstider, sæsonspidser og vikararbejde er almindeligt, og det kan give både frihed og udfordringer. Et sundt arbejdsliv begynder med klare rammer: tydelige opgaver, god introduktion, adgang til de rigtige arbejdsredskaber og en fair vagtplan. For virksomhederne er nøglen at koble erfaringen hos ufaglærte med struktureret oplæring og løbende opkvalificering, så medarbejderne kan udvikle sig og blive i jobbet uden at slide sig ned.

Jobområder med størst efterspørgsel

Industri og montage, lager og terminal, rengøring og facility, transport og distribution, bygge/anlæg samt pleje, omsorg og serviceprægede frontlinjejob.

Arbejdstider og vilkår

Skiftehold, nattearbejde og weekendarbejde er udbredt; klare procedurer og pauser er derfor ekstra vigtige for helbred og sikkerhed.

Arbejdsmiljø og belastning

Ufaglærte er ofte udsat for fysisk belastning: tunge løft, træk og skub, ensidigt gentaget arbejde og arbejde i foroverbøjede eller knælede stillinger. Det øger risikoen for smerter i ryg, skuldre og knæ samt længerevarende skader. Psykiske belastninger spiller også ind: lav indflydelse på planlægningen, tidspres, skiftarbejde og rutineprægede opgaver kan give stress og lavere trivsel. Samlet set ses højere sygefravær og større risiko for tidlig nedslidning sammenlignet med højtuddannede grupper.

Et stærkt arbejdsmiljø forebygger: brug af egnede hjælpemidler, jobrotation, mikropauser, realistiske tidsplaner og god oplæring i teknik. Tal åbent om opgaver og belastning med leder og arbejdsmiljørepræsentant, og meld tidlige tegn på smerter. Som inspiration viser artiklen på stiften.dk, at bedre adgang til jobmuligheder går hånd i hånd med fokus på et trygt arbejdsliv. Når tempo, bemanding og hjælpemidler passer til opgaven, falder risikoen for skader markant, og chancen for at blive i jobbet stiger.

Tegn på usund belastning

Tilbagevendende ømhed eller sovende hænder, træthed der ikke forsvinder efter hvile, flere fejl sidst på vagten, hyppige sygedage eller stresssymptomer som søvnproblemer og irritation.

Trivsel, tilfredshed og mobilitet

Mange ufaglærte trives, fordi arbejdet giver tydelig mening: noget bliver produceret, leveret, rengjort eller plejet. Stoltheden ved at gøre en forskel – for kunder, borgere eller kolleger – er en stærk drivkraft. Den høje mobilitet betyder, at kompetencer kan flyttes mellem brancher, og erfaringer fra ét job ofte kan omsættes til et andet. Opkvalificering på jobbet, fx nye certifikater eller kurser, styrker både motivation og jobmuligheder.

Trivsel afhænger især af balancen mellem arbejde og privatliv, kollegialt fællesskab og tryghed i ansættelsen. Det hjælper, når bemandingen passer til opgaverne, når der er mulighed for at påvirke vagtplaner, og når ledelsen er nærværende. Anerkendelse i hverdagen – små “tak” og konkret feedback – løfter engagementet. Endelig giver klar kommunikation om mål, roller og procedurer ro i arbejdet og færre konflikter.

Hvad øger trivslen?

Klar opgavefordeling og forventningsafstemning. Indflydelse på vagter og pauser. Synlig og retfærdig ledelse. Gode kollegarelationer og hjælpekultur. Adgang til korrekt udstyr og vedligeholdte hjælpemidler. Mulighed for læring og små karriereskridt.

Forebyggelse og sundhedsfremme

Forebyggelse begynder i hverdagen: god ergonomi, de rigtige hjælpemidler, variation i opgaver og realistiske tidsrammer. Arbejdspladsvurdering (APV), instruktion i sikker teknik og faste tjek af udstyr reducerer skader. Indfør mikropauser og korte “opvarmninger” ved tunge opgaver. Tilbyd sundhedsfremme tæt på arbejdet: let tilgængelig træning, rygestop, sunde madvalg og søvnrådgivning ved skiftehold. Vigtigheden af tidlig indsats kan ikke overvurderes – jo hurtigere der handles på begyndende gener, desto bedre kan langtidsskader forebygges.

Opkvalificering er også sundhedsfremme. Kurser i løfteteknik, logistiksoftware, konflikthåndtering eller forflytning i plejen kan både øge sikkerhed og åbne nye jobveje. Virksomheden spiller en central rolle gennem dialog, MUS-samtaler og fastholdelsestiltag, fx skånehensyn eller midlertidige skift i opgaver. Samfundets aktører – jobcentre, fagforeninger og uddannelsesinstitutioner – kan understøtte med målrettede AMU-kurser, seniorordninger og tilbud, der mindsker social ulighed i sundhed.

Praktiske anbefalinger du kan starte med i morgen

Tjek hjælpemidler før brug og bed om service ved fejl. Planlæg rotation i belastende opgaver. Læg faste mikropauser ind i vagten. Brug “tæt-på”-træning 5-10 minutter dagligt. Meld tidligt om smerter til leder/AMR. Book et relevant kursus og aftal tid med din leder.

Særlige udfordringer og fremtidsperspektiver

Den stigende pensionsalder gør det afgørende at forebygge nedslidning tidligt. Mange ufaglærte starter unge og har mange år i fysisk krævende job; små belastninger kan over tid blive til store problemer. Seniorvenlige løsninger – lettere opgaver, flere pauser, mentorroller og fleksible arbejdstider – hjælper flere til at holde. Samtidig bør adgang til helbredstjek og hurtig behandling være enkel, så sygefravær ikke bider sig fast.

Teknologi kan aflaste, hvis den indføres klogt: mekaniske hjælpemidler, cobots, exoskeletter og bedre planlægning via data kan sænke den fysiske belastning og øge kvaliteten. Det kræver oplæring, medinddragelse og justering af arbejdsgange. Fremtiden kalder også på kontinuerlig opkvalificering, så medarbejdere trygt kan skifte spor – fx fra tungt til lettere arbejde i samme virksomhed. Investering i basale kompetencer, certifikater og sprog/IT åbner døre på tværs af brancher og styrker både sundhed og beskæftigelse.

Fokusområder de næste år

Seniorvenlige arbejdsvilkår og fleksible ordninger. Teknologi der forebygger – ikke forværrer – belastning. Systematisk opkvalificering og karriereveje for ufaglærte. Tidlig og målrettet forebyggelse i brancher med høj risiko. Tættere samarbejde mellem virksomheder, fagforeninger, jobcentre og uddannelse.

Optimering af Arbejdsstillinger og Bevægelser: En Guide til Forebyggelse af Muskel- og Skeletbesvær

Introduktion

Arbejdsstillinger og bevægelser spiller en central rolle i at skabe et sundt og produktivt arbejdsmiljø. Forkerte arbejdsstillinger og gentagne bevægelser kan med tiden føre til muskel- og skeletbesvær, hvilket både påvirker den enkelte medarbejders helbred og den samlede arbejdseffektivitet. Ved at have fokus på ergonomi og en bevidsthed om, hvordan man bevæger sig i løbet af arbejdsdagen, kan virksomheder forebygge både kortsigtede og langvarige skader. Det er vigtigt at forstå, at ergonomisk optimering ikke alene handler om at installere de rette tekniske hjælpemidler, men også om at tilpasse arbejdspladsens indretning og opfordre til variation og jobrokering. Myndigheder som Arbejdstilsynet understreger vigtigheden af at tage disse forhold alvorligt for at sikre et sundt arbejdsmiljø. Desuden opsøger mange virksomheder samarbejde med eksterne eksperter og samarbejdspartnere for at implementere de mest hensigtsmæssige løsninger, så både medarbejdertrivsel og effektivitet styrkes.

Ergonomi og Arbejdsstillinger

Princippet bag ergonomisk design

Ergonomi handler om at tilpasse arbejdspladsens fysiske rammer til den enkelte medarbejders behov. Et ergonomisk design af arbejdsstillinger sikrer, at både kropsholdning og bevægelsesmønstre understøttes optimalt for at reducere belastninger. Ved at anvende principperne bag ergonomi kan man eksempelvis optimere pladsforholdene, så der er rigelig bevægelsesfrihed, og tekniske hjælpemidler som justerbare borde og stole integreres for at minimere risikoen for skader. Mange virksomheder investerer i ergonomiske løsninger, fordi en forbedret arbejdsstilling ikke blot øger medarbejderens komfort, men også produktiviteten. Implementeringen af ergonomiske tiltag kræver dog en grundig analyse af det konkrete arbejdsmiljø; det indebærer ofte en kombination af fysisk tilpasning og bevidsthed om, hvordan arbejdsprocessen udføres. Gode arbejdsstillinger bliver således en central faktor i arbejdet med både arbejdsmiljø og forebyggelse af muskel- og skeletbesvær.

Fordele ved korrekte arbejdsstillinger

Ved at implementere korrekte arbejdsstillinger opnår arbejdspladsen en række fordele. For det første mindskes risikoen for ensidigt belastende arbejde, hvilket reducerer forekomsten af både akut og langvarigt ubehag. Korrekte arbejdsstillinger kan også føre til en øget arbejdsproduktivitet, da medarbejdere oplever mindre træthed og stress i løbet af en arbejdsdag. Et ergonomisk design af arbejdsområder understøtter en naturlig bevægelse og forebygger de gentagne belastninger, der ofte er forbundet med muskel- og skeletbesvær. Samtidig kan det tilrettelagte design fungere som en inspirationskilde for medarbejderne og skabe et mere engageret arbejdsmiljø. Det er derfor essentielt for virksomheder, der ønsker et sundt arbejdsmiljø, at fokusere på at optimere både arbejdsstillinger og de daglige bevægelser.

Riskoen for Muskel- og Skeletbesvær

Faktorer, der øger risikoen

Muskel- og skeletbesvær (MSB) er et alvorligt problem, der kan ramme mange forskellige brancher. Især når arbejdet består af ensidigt gentaget arbejde (EGA) eller ensidigt belastende arbejde (EBA), stiger risikoen markant. Gentagne bevægelser og forkerte arbejdsstillinger kan på sigt føre til skader, som for eksempel spændinger, overbelastninger og varige skader. Flere faktorer spiller ind, såsom den fysiske arbejdsbelastning, den ergonomiske indretning af arbejdsstationen og den individuelle bevidsthed omkring arbejdsrutinerne. Det er derfor vigtigt, at både medarbejdere og arbejdsgivere er opmærksomme på de tidlige advarselstegn. I mange tilfælde er skaderne et resultat af en kumulativ belastning, der ledsages af utilstrækkelige pauser og manglende variation i de daglige rutiner. Eksempler fra erhvervslivet viser, at brancher med repetitive arbejdsopgaver har en højere forekomst af MSB, hvilket understreger vigtigheden af at integrere forebyggende tiltag i hverdagen.

Eksempler fra erhvervslivet

Flere jobtyper, specielt inden for produktion og kontorarbejde, oplever i dag en stigende forekomst af MSB. For eksempel kan medarbejdere, der udfører gentagne bevægelser eller sidder i faste stillinger i længere perioder, risikere både smerter og nedsat funktionsevne. Arbejdsgivere er i stigende grad opmærksomme på farerne ved disse belastninger, og flere initiativer for forebyggelse er blevet iværksat. Det kan handle om alt fra regelmæssige ergonomiske vurderinger til implementering af fleksible arbejdsstationer, der imødekommer individuelle behov. Ved at vurdere arbejdsmiljøet gennem feedback og målinger kan man tidligt identificere risikofaktorer, der kan føre til skader. Denne opmærksomhed giver mulighed for at etablere en kultur, hvor forebyggelse af muskel- og skeletbesvær er en naturlig del af hverdagen, hvilket både gavner medarbejdernes helbred og virksomhedens overordnede performance.

Strategier for Forebyggelse og Intervention

Jobrokering og variation

En af de mest effektive strategier for at mindske risikoen for muskel- og skeletbesvær er at sikre variation i arbejdsdagen. Jobrokering, hvor medarbejdere skiftevis får forskellige opgaver, kan reducere den gentagne belastning på bestemte muskelgrupper. Variation i arbejdet opmuntrer til en naturlig bevægelse og modvirker de stive, monotone bevægelser, som ofte fører til overbelastningsskader. Ved at indføre periodiske skift i arbejdsopgaver og positioner mindskes den kumulative stress, der kan opstå ved ensidige arbejdsstillinger. Det er vigtigt, at sådanne tiltag ikke blot implementeres som en midlertidig løsning, men bliver en integreret del af virksomhedens langsigtede arbejdsstrategi. Uddannelse og træning spiller en central rolle her, så medarbejderne er bevidste om fordelene ved en varieret arbejdsdag. På den måde kan både arbejdsgiver og medarbejder sammen bidrage til et sundere arbejdsmiljø med færre skader og mindre sygefravær.

Implementering af handlingsplaner og uddannelse

For at forebygge muskel- og skeletbesvær er det nødvendigt at udarbejde specifikke handlingsplaner, som tager højde for både arbejdsstil og individuelle behov. Interventioner kan omfatte ergonomisk rådgivning, regelmæssige pauser og uddannelsesforløb, der giver medarbejderne redskaber til at håndtere fysisk belastning. At investere i uddannelse omkring korrekt arbejdsstilling hjælper med at øge medarbejdernes opmærksomhed om, hvordan de bedst forebygger skader. Derudover kan samarbejde med eksterne eksperter, såsom vores samarbejdspartner BAU Jord til Bord, være med til at sikre en grundig og professionel implementering af ergonomiske tiltag. En målrettet handlingsplan, kombineret med kontinuerlig opfølgning, udgør et stærkt fundament for at reducere risikoen for belastningsskader. Ved at involvere hele organisationen skabes der en kultur, hvor både ledelse og medarbejdere tager ansvar for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.